by Søren K. Villemoes | May 11th, 2009
af Søren K. Villemoes og Troels Heeger
I fredags kunne København opleve endnu en gadefest. Det var ikke en af dem, hvor man kan lære sin nabo bedre at kende over en fadøl og noget livemusik. Nej, det var en af den slags fester, hvor kapitalismen og den internationale imperialisme fik nogle ordentlige slag over nakken. Måske tænker du, at ødelæggelserne primært gik ud over kvarterets beboere og de lokale butikker, der i forvejen er plaget af finanskrise. Men det tyder på, at der er en hel del ting, du ikke har forstået.
Hvis du undrer dig over, hvordan i alverden lidt høj musik, grafitti og noget alkohol kan bekæmpe globaliseringen og kapitalismen, så har du fundet den helt rigtige blog. Hvis man gerne vil forstå, hvordan ellers normale mennesker kan få sig selv til at lave denne kobling, så følger her på Konflikten en lille guide til, hvordan man bliver en succesfuld venstrefløjsaktivist.
Hvordan kan man blive politisk aktivist?
For de fleste mennesker er politisk aktivisme en god ting. Alle vil gerne have ungdommen engageret i politik. Oppositionen ønsker valgretten sænket, og man hører gang på gang beklagelser over dalende medlemstal i ungdomspolitiske partier. Men hvor mange unge gider egentlig at sidde i et eller andet lokale og forhandle i evigheder om dødkedelige, lokalpolitiske emner? Hvorfor dog spilde tid på krævende, knastørt arbejde, når man kan være mindst lige så politisk, mens man drikker øl, går smart klædt, ryger joints og hører høj musik med interessante, kreative og fede mennesker? De fleste rationelt tænkende unge vil helt sikkert foretrække det sidste. Og således har rekrutteringsgrundlaget for at hverve nye aktivister til den yderste venstrefløj altid været en smal sag.
Men hvordan kan man så blive en del af aktivistmiljøet? Hvordan kan man blive anerkendt som et politisk, musikalsk og samtidigt kreativt venstrefløjsmenneske? Ja, det kræver desværre lidt forarbejde. For det første er der en række ting, man skal overveje, inden man iscenesætter sig som venstrefløjsaktivist. Man skal vide, at når man befinder sig i miljøer, hvor gennemsigtighed i magtens beslutningsstrukturer er noget man griner hånligt af, så vil man aldrig kunne vide, hvornår man stemples ude.
Forbered dig på paranoia
Modkulturen går ud på at være imod en masse ting, og for at det kan lade sig gøre, så skal der nødvendigvis konstant holdes kog i kedlen af ting, som man er imod. Du vil derfor aldrig vide dig sikker på, om du imorgen pludselig vil være anset som en af fascisterne, eller endnu værre: en af mandschauvinisterne, en af de reaktionære, de borgerlige, kødspiserne, heterosexisterne, kapitalisterne, neoliberalisterne, racisterne, nazisterne, zionisterne, og hvad man nu ellers kalder folk, man ikke kan lide. Forbered dig på at lære alle kendetegnene for førnævnte grupper. Gør derefter det stik modsatte. For eksempel er det almen viden, at neoliberale går i jakkesæt, derfor bør du så vidt muligt undgå denne beklædningsform. Hvis du lærer fjendens kendetegn at kende og gør det modsatte, har du minimeret sandsynligheden for at havne i den forkerte kategori. Men vær altid beredt på, at det kan ske alligevel.
Hvis du gerne vil være venstrefløjsaktivist, skal du altså være indstillet på en livslang tilstand af paranoia, hvor du altid skal holde din sti renere end ren. Ingen skal nogensinde se dig løbe skrigende fra politiet til en demonstration eller nyde en Big Mac. Ingen må under nogen omstændigheder høre dig komme til at bruge et ord som ‘kælling’ eller ‘fisse’, kalde nogen for ‘bøsserøv’, tale grimt om en indvandrer, prale højlydt af at spise kød, lytte til Niarn eller indrømme, at du modtager Ekstra Bladet om søndagen og godt kan lide TV2 News. Sekundet dette skulle ske, vil du have udsat dig selv for en enorm fare, og alskens hemmelige udstødelsesmekanismer vil efter al sandsynlighed sættes i gang. Og du vil aldrig vide, hvornår nogen bag din ryg bestemmer sig for, at du ikke er ‘rigtig’ ventreorienteret længere.
Kom i karambolage med politiet
Det er ingen hemmelighed, at der er mange på den yderste venstrefløj, der elsker konfrontationer med politiet. Hvis politiet vælger at rykke ind til en politisk fest, så understøttes og vokser myten om, at man rent faktisk er en trussel mod systemet, at man udgør en fare, og at man faktisk har gang i noget politisk. Det er derfor, at politiet altid forventes at dukke op til disse arrangementer. Af samme grund er aktivister oftest nærmest skuffede, hvis ordensmagten udebliver. Uden et par jyske knægte i kampuniform er det ligesom ikke en rigtig politisk fest. Så hvis ‘nazisvinene’ ikke har særlig travlt med at håndhæve deres fascistoide rædselsherredømme, kan man eventuelt selv forsøge at lokke dem ud af busken ved f.eks. at påbegynde lidt adspredt hærværk. Hvis de stadig ikke dukker op, er det tit lidt af en lyseslukker.
For mange aktivister er der nemlig stor politisk anerkendelse i at fremvise blå knippelmærker eller spendere et par timer i kachotten. Synlige ar og frihedsberøvelse er det tætteste, man kommer på en medalje i et miljø, der undsiger sig magtstrukturelle hædersbevisninger. Det forklarer hvorfor, det er en god idé at få tæsk af en betjent, hvis man gerne vil tages seriøst som aktivist. For det første kan man lynhurtigt få nye venner i disse miljøer ved at snakke lidt om, hvor onde politiet var i sidste uge. Ens historie kan kun blive bedre, hvis du kan blotte nogle slagmærker, mens du forbander de ‘nazisvin’, der prøvede at forhindre dig i at smadre en butik eller sætte ild til en bil.
Det er en let måde at få nye venner i det miljø på, og det er samtidigt med til at etablere ens omdømme som en seriøs og kompromisløs politisk aktivist, der som en anden Robin Hood bekæmper systemet nedefra og op. Hvis du gerne vil have en karriere som aktivist, kan det kun anbefales at blive anholdt ved førstkomne lejlighed. Glem alt om tidskrævende, opslidende organisationsarbejde i en eller anden NGO, hvor du prøver at skaffe lærebøger til en nedslidt afrikansk skole. Det er spild af tid. Du skal bare råbe af en betjent og kaste noget tungt, hvis du vil gøre verden til et bedre sted.
Find en fascist, råb ad ham
Det er ikke unormalt, at man kalder politiet for fascister og nazister i disse miljøer. Kedelige, konforme og normalt tænkende væsener ville måske mene, at der er en mindre skillelinje et eller andet sted mellem at være tilhænger af et racerent tusindårsrige og blot at ville opretholde almindelig lov og orden. Men den slags forbeholden tankegang er allerede første trin på vej mod at blive anset som rendyrket fascist. Og ville du måske gerne have samarbejdet med nazierne under besættelsen? Selvfølgelig ville du ikke det. Samarbejdspolitikken reddede måske en helvedes masse menneskeliv, men den var ikke særlig heroisk, og der var hverken gadekamp eller høj musik i Scavenius’ kedelige kabinet.
Nu er det de færreste af nutidens aktivister, der har været så heldige nogensinde at møde en rigtig, levende nazist. (Medmindre de har været på udflugt til Sverige for at inspicere et par sjældne tabereksemplarer af racen). Så derfor kan det ofte vise sig nødvendigt at kalde alle for fascister, der kunne tænkes at gå ind for noget så farveløst som en tredeling af magten. Nu har du måske gjort den fejltagelse at læse lidt om, hvad fascisme rent faktisk er. Og i denne læsning er du måske kommet frem til, at antiparlamentarisme, afsky for demokrati og magtens tredeling, nedbrydelse af forskellen mellem stat og samfund, mellem det private og det offentlige, uhæmmet afsky for individualismen og en forkærlighed for gadekamp, sort tøj og hærværk altsammen er kendetegn på fascisternes virke i 1930′ernes Europa. I så tilfælde må du straks glemme alt, hvad du har lært og istedet forstå, at alle er fascister, og at fascisterne bliver kun mere fascistiske jo længere de bevæger sig væk fra dit miljøs opfattelse af virkeligheden.
Det er derfor slet ikke så svært at være aktiv anti-fascist, som du måske troede. Der er nemlig langt flere fascister derude, end du gik og forestillede dig. Og findes der noget bedre end at have været i håndgemæng med en fascist? Nej, det gør der ikke. Det skulle da lige være at blive fængslet på livstid for sine ‘politiske aktiviteter’, hvilket øjeblikkeligt medfører helgenkåringer og evig hæder i aktivistmiljøer over hele kloden. Men hvis du rent faktisk har planer for din fremtid, kan det i stedet anbefales, at du finder den første og bedste person, der ikke deler dine holdninger, og råber af ham. Det er naturligvis nyttesløst at gøre dette i et privat, lukket rum. Sørg for, at der er mange aktivister til stede, når du overfuser en tilfældig fascist. Det vil give dig respekt og ærefrygt i et stykke tid. Og du kan muligvis få lejlighed til at tale lidt med dine aktivistvenner om højredrejningen og fascismen i dagens Danmark .
Drop kød
Hvis du tænker på en måde, hvor du både kan nedsætte dine månedlige udgifter og samtidig øge din politiske troværdighed på, er det indlysende og oplagt, at du dropper kød og faktisk helst alle animalske produkter. Nu er du måske meget glad for pølser og lammesteg, men i så fald bør du huske på, at folk tjener penge på dyr, og alt, hvad man tjener penge på, er naturligvis dybt problematisk. Det er kapitalisme. Og den slags skal du helst holde dig fra. Du vil måske hævde, at folk også tjener penge på at fremstille kikærter og tofu, at Converse er et globalt brand, og at nittebælter ikke vokser på træerne, men så findes der heldigvis den perfekte løsning for dig: Skrald.
Ja, din mor har måske lært dig, at du ikke skal rode i skraldespanden, men hun er med al sandsynlighed en højreorienteret, ligusterfascistisk SF’er, så smid din opdragelse og gode manérer på historiens losseplads, og dyk ned i den nærmeste container. Hvis du finder en ordentlig skraldespand fyldt med forbrugersamfundets overflod af dagligvarer i en baggård til din lokale Netto, så har du fundet det perfekte sted at møde nye venner. Det kan anbefales at undersøge, hvor den nærmeste Emmery’s bortskaffer sit skrald, da dette sted med hundrede procents sandsynlighed vil være overrendt af de mere avancerede antiforbrugere på jagt efter langtidshævet økologisk speltbrød. Selv en skraldepunker bør skralde økologisk.
Ødelæg noget
Hvis du har haft svært ved at finde en betjent, der vil slå dig, en fascist, du kan råbe af, og hvis du er træt af at markere din politiske overbevisning ved at rode rundt i skrald, skal du ikke blive urolig. Du er nemlig så ufatteligt heldig at leve i et kapitalistisk forbrugersamfund. Da kapitalismen som bekendt er overalt, og da den nu engang styrer, manipulerer og bestemmer over alt og alle (på nær dig og dine venner), vil du aldrig løbe tør for ting og steder at angribe. Ved førstkomne gadefest skal du bare smadre det første og bedste butiksvindue. Pas på, at du ikke rammer en butik ejet af en indvandrer, eller et sted der sælger venstreorienteret merchandise. Selvom de naturligvis bidrager lige så meget til forbrugerismen, er det vigtigt, at du som udgangspunkt vælger noget, der kan forbindes med enten USA eller finansverdenen. Blockbuster, McDonald’s, Danske Bank og 7-11 er selvindlysende mål for en brosten. Andre kæder som Matas, Telia og Irma, hvis naturlige ambition om at ekspandere er et synligt bevis på kapitalismens iboende imperialistiske tendens, er naturligvis også gode kandidater.
Hvis ingen oplagte kapitalistiske symboler er forhåndenværende, bør du vælge en butik, hvor dine politiske venner kun modvilligt handler. Det er vigtigt, at du har en fornemmelse for den gode smag, når du ødelægger ting. Du skal helst kun angribe steder, der bærer tydeligt præg af dårlig smag. Butikker, der sælger sportsko, undertøjsforretninger, mobiltelefoner osv., er oplagte muligheder. Uanset hvor dårlig smag du forbinder med film fra Indien, må du under ingen omstændigheder smadre den lokale bollywood-butik. Det er racisme. Du bør også først undersøge, om den smykkebutik, du gerne vil ødelægge, har arabisk skrift på sit skilt. Det er altid en god idé at dobbelttjekke. Pornobutikker udløser femstjernet aktivistbonus.
Det indre København er det perfekte sted at smadre ting. Alle derinde har alligevel solgt ud, og kvarteret er for længst blevet tabt til politiet, kapitalismen og mindre smarte mennesker, det vil sige mennesker, der har andre hobbyer end skrald, punkmusik og joints til gadefester. Stort set hvad som helst derinde kan ødelægges med god samvittighed.
Undgå for alt i verden at kritisere, hvad der umiddelbart kunne anses som tilfældig vold og hærværk! Husk på, at det er en del af den store kamp mod globalisering og kapitalisme, der kun kan vindes gennem flere gadefester og flere smadrede butiksvinduer. Undgå også at spørge øvrige venstreorienterede grupperinger om deres holdning til hærværket, da de som bekendt ikke kan stå til ansvar for, hvad andre mennesker render og laver. Spørg derfor heller ikke ind til, hvorfor de lokale handlingsdrivende skal stå til ansvar for den globale kapitalisme. I det hele tage bør du undgå spørgsmål og istedet holde dig til udbrud i imperativ, afsluttet med et “NU!” Ignorer i samme ånd forholdet mellem at kræve sin ret og gøre sin pligt.
Få en rigtig musiksmag
Inden du bliver aktivist skal du forberede dig på, at den vigtigste kamp mod undertrykkelse, uretfærdighed og strukturel magt foregår på din egen iPod. Hvis du holder af popmusik med Britney Spears, Rihanna og Lady Gaga, skal du enten være klar på fra nu af at fake en ironisk distance, når du sætter musikken på, eller helt at skifte stil.
Hvis du godt kan lide dansk hiphop og gangsterrap, så har du et problem. Du er nemlig sexist. Og det er den sikreste vej til fascisme, så drop det omgående! Hvis du stadig gerne vil lytte til hiphop, så må du i stedet nøjes med noget politisk rap a la KRS One og deslige. Punk er altid en sikker vinder, men vær forberedt på, at du ikke vælger bands, der har solgt ud! Vælg kun obskure punkbands, som ingen har hørt om før. Bands som Røvsved, Endetarm og Shitcomet er oplagte. I det hele taget: jo flere kropsvæsker og -dele, der indgår i navnet, jo mere sikker er du på, at du har valgt rigtigt.
Glem forskellen på ord og handling
Som god aktivist må du huske på, at der ikke er forskel på ord og handling. Derfor bør du også altid være bevæbnet med en svada af skældsord mod magtinstanser, autoriteter og institutioner. Hvis du er til gadedemo og med grådkvalt hysteri kan tudbrøle ‘nazisvin’ ind i hovedet på en 22-årig politibetjent fra Herning, kan du retmæssigt føle, at du har tildelt systemet et afgørende knytnæveslag. Omvendt skal du også huske på, at hvis du i vennelag siger “dumme kælling” om Hillary Clinton, er du skyldig i diskursiv undertrykkelse af kvindekønnet. Eneste undtagelse er Faderhusets leder Ruth Evensen, der er blevet ophøjet til metafysisk symbol på det onde og derfor undtagelsesvist gerne må tilsvines i sexistiske vendinger.
Som god aktivist bør du sætte en ære i at frasværge dig rationel argumentation og i stedet henvise til følelser såsom ‘forelskelse’, ‘vrede’, ’sorg’, ‘frustration’ og ‘forargelse’. Afvis konsekvent logik og fornuft som kapitalistisk blændværk og legitimér din ret til at smadre ting med enkeltstående og meningsløse gajolpakke-sætninger såsom “revolutionen er som en forelskelse”, eller “plads til alle, der giver plads til alle”. Undgå at følge gajolfilosofiens logik til dørs, da du muligvis vil havne i selvmodsigelser. Ved konsekvent at legitimere dine politiske handlinger ved at referere til dine følelsers subjektive ophav slipper du behændigt for at komme til kort i diskussioner med mennesker, der betvivler fornuften i at smadre en juicebar og plyndre en Irma i anti-zionismens navn. I det hele taget vil antallet og intensiteten af offentlige følelsesudbrud ofte være proportionelt med din status i aktivistmiljøet. Lange teoretiske udredninger bør kun tages i brug, hvis du skal finde en god grund til, at en anden aktivist ikke længere er ‘rigtig venstreorienteret’.
Disse tommelfingerregler er kun toppen af isbjerget. Der findes et uendeligt korpus af regler og gode råd for at kunne blive en succesfuld aktivist. Det kan forekomme uoverkommeligt, men så snart man har fået næse for det, så kommer det hele til at give mening, og til sidst skal du slet ikke anstrenge dig for at se forbindelsen mellem amerikansk imperialisme og, ja, hvad som helst. God fornøjelse!
Edit: For yderligere læsning om Hyskenstræde.
May 11th, 2009 at 2:04 pm
Ah, dejligt, jeg ventede på en konflikten.dk-revsning af de seneste aktivisttåbeligheder
May 11th, 2009 at 2:22 pm
Jeg siger det samme som Thorbjørn.
I øvrigt kan i måske oplyse mig:
Hvorfor er talsmænd og lignende fra venstreekstremisterne altid anonyme?
Er det for ikke at blive opsøgt på hjemmeadressen af højredittoerne?
Er det noget ideologisk? Noget a la afsværgning af individualisme ved at boykotte efternavne
Er det for at virke mere samfundsomstyrtende og politisk? Tænk hvis nu ’systemet’ kendte mit efternavn…
May 11th, 2009 at 2:26 pm
Så længe man er anonym, så opretholder man illusionen, at nogen (helst PET) er ude efter en.
Findes der noget mere ydmygende end at stå foran et tv hold med fuldt navn og blottet ansigt. Blot for at opleve, at ingen gider opsøge en på ens hjemmeadresse?
Det skal for alt i verden undgås.
May 11th, 2009 at 3:04 pm
Udførligt, grundigt og meget langt. Ikke desto mindre udelukkende baseret på dine egne forestillinger om nogen andre, og dermed spild af tid. Sikkert godt stand-up materiale dog, smid nogen hovmodige underkendelser i retning af Hare Krishna, de homoseksuelle eller nogen nazister, så er der sikkert masser som folk uden for disse kredse kan grine med på.
May 11th, 2009 at 3:15 pm
Kære Alex
Du har da sikkert ret i, at ballademagerne givetvis ikke ville slå sig på lårene af grin, hvis de kom forbi Konflikten. Den slags typer plejer at være pænt humorforladte og blottet for selvironi. Men derudover er jeg ikke helt sikker på hvad din indvending mod indlægget er. Noget med at det er sjovt at læse, men “kun” baseret på vores forestillinger om andre. Hvori består problemet?
Vil du virkelig påstå, at vi skal ud og sidde i rundkreds og drikke te med en hærværksmand før vi må kritisere ham på en blog? Og hvorfor mener du, at hærværksmanden har krav på, at jeg forsøger at forstå ham, når han tydeligvis ikke er indstillet på at yde butiksejere i Indre By den samme forståelse?
May 11th, 2009 at 3:26 pm
Nej, Troels, der er nu en del aktivister, jeg kender, der besidder en masse humor.
Det skal man altså ikke tage fra dem.
Derfor burde de også kunne tåle, at man tager lidt gas på dem.
May 11th, 2009 at 3:39 pm
Indlægget har at par morsomme momenter. Ironien er dog enten ikke særligt godt udtrykt, eller ret trist, idet det er lidt svært at finde ud af om Konflikten.dk mener at der er noget som helt galt i IKKE at ville svine kvinder, folk af anden etnisk herkomst og andre minoriteter til. Disse værdier bliver stillet side om side med andre tvivlsomme eller lidet attraktive aspekter af aktivisme.
Derfor er denne tekst ikke særligt godt gennemtænkt og ligner mest af alt et let angreb paa en “fjende”, som forfatteren aabentlyst opfatter som intellektuelt underlegen - hvilket egentlig siger langt mere om forfatteren end om aktivister.
Formentlig er den slags værdier, som ligger til grund for anti-racisme, anti-sexisme osv., hvadenten de er “fejlagtigt” levet eller ej, noget enhver burde stræbe efter? Er det en god ting at det danske sprog i daglig kulturel brug er overfyldt med nedværdigende udtryk, som bøsserøv osv. og racistiske vittigheder?
May 11th, 2009 at 3:41 pm
Jamen, hvis det fortæller så meget mere om os, end om dem. Så synes jeg da, at du skal fortælle os lidt om os.
May 11th, 2009 at 3:49 pm
@Søren: Nu siger jeg ikke, at der ikke findes aktivister med humor. Jeg siger blot, - og det er muligvis en grovkornet fordom - at ballademagerne fra i fredags givetvis ikke vil finde indlægget særligt underholdende. Men de er naturligvis velkomne til at modbevise mig, hvis de skulle kigge herind.
May 11th, 2009 at 5:18 pm
Virkelig god værkstedshumor. Desværre på en alvorlig baggrund.
May 11th, 2009 at 5:20 pm
Ha ha ha rigtig god humor og rigtigheden af dit indlæg understøttes af de venstreradikale der harcelerer over dit indlæg.
Rigtig godt gået af de autonome at brænde to biler af ejet af tilfældige mennesker som var så uheldige at parkere i indre København, sikke et velplaceret knytnæveslag lige i sylten på racismen, fascismen, zionismen!
May 11th, 2009 at 5:22 pm
Morsomt! Årets indlæg! Der er stadig lidt sølvpapir gemt i pennen, men what the fuck.
Mere interessant læsning:
http://modkraft.dk/spip.php?article10589
May 11th, 2009 at 7:22 pm
Underholdende. Jeg kendte ikke denne blog før jeg faldt over indlægget, kigger jeg på resten kan jeg ikke forestille mig at det er noget jeg har lyst til at læse.
Spøjst indlæg. Jeg kan anbefale sangen “I’m a better anarchist than you” lavet af David Rovics. Den omhandler næsten præcis det samme som dette indlæg.
http://www.soundclick.com/bands/page_songInfo.cfm?bandID=111310&songID=6265106
Den sang spillede han selvfølgelig også da han var forbi i det nye ungdomshus d. 30. april. Hvem sagde venstreorienterede ikke har nogen selvironi?
May 11th, 2009 at 8:29 pm
@ mt…. LOL ad libitum!
May 11th, 2009 at 9:17 pm
Helt fremragende blogindlæg. Selvom jeg ikke har andet end foragt for den optræden der var i Hyskenstræde, kan man ikke undgå at føle sig lidt ramt, selvom man er “en højreorienteret, ligusterfascistisk SF’er”. I øvrigt ligesom når man hører Rovics synge “I’m a better anarchist than you”.
May 11th, 2009 at 10:08 pm
@colonos
Du skriver: “Derfor er denne tekst ikke særligt godt gennemtænkt og ligner mest af alt et let angreb paa en “fjende”, som forfatteren aabentlyst opfatter som intellektuelt underlegen - hvilket egentlig siger langt mere om forfatteren end om aktivister.”
Men som det fremgår af indlægget, er aktivisterne jo enormt hellige, og der er ingen grænser for, hvor høj en pedistal de kan placere sig selv på. De anser netop sig selv, som værende de mest intellektuelle mennesker i verden, fordi de siger nej til det manipulerende skolesystem, nej til det ulækre moderne landbrug, nej til den klamme orden. Åh de er for store til denne verden….
@bloggerne
Det er sjovt at læse om den meget grundige insider-viden, I har kunnet trække frem om den ydre venstrefløj. Lur mig om I ikke er et par korrupte spioner, der trænger til en pause fra den røde fløj?
May 12th, 2009 at 9:11 am
Kosteligt!
May 12th, 2009 at 9:44 am
tø-hø. i forhold til hvor meget I selv er kommet i omtalte miljø og hvor nære venner I er med folk man må betegne som venstrefløjs aktivister, synes jeg godt I kunne have lavet teksten både morsommere og mere rammende. Det er jo et meget taknemmeligt emne at lave sjov med, hvorfor det også er blevet fast materiale hos enhver stand-up’er og humorfjernsyns funnyman. Men med jeres indsigt burde I jo netop kunne lave en karikatur der udstillede os ekstremister på en sjov måde, uden at I behøvede at spille dumme og sige “de synes kun det er sjovt at feste hvis politiet kommer” eller “de må ikke kunne lide popmusik eller høre sexistisk rap” eller “Ruth må de gerne kalde kælling”, når I ved det ikke passer. Miljøet er jo skørt nok i sig selv, uden I behøver at lave det om til sådan som I ville ønske det var.
May 12th, 2009 at 9:56 am
Ja, det kunne sagtens have været en hel del bedre. Det vil jeg gerne indrømme. Det skal nu også mest læses som en satire over folks mærkelige vaner og praksisser i miljøet. Det er på ingen måde et forsøg på at håne enkelte aktivister, ej heller folks ønske om at gøre en forskel. Det er mere hele det der kapløb mellem aktivister om at være mest aktivistisk, som genererer nogle mærkelige ting.
Jeg vil gerne medgive, at der er nogle ting i indlægget, som er stærkt overdrevne. Bl.a. den med politiet. Indlægget er en karikatur. Og den beskriver på ingen måde alle aktivister. Det er en satire. Og vi er da kede af, at alle ikke finder den lige sjov. Jeg har nu også svært ved at tro på, at vi ville kunne tilfredsstille alle.
May 12th, 2009 at 10:08 am
Jeg bemærkede i hvert fald under hele Ungeren affæren, at der opstod et kapløb i miljøet om hvem, der kunne komme med de stærkeste følelsesudbrud, være mest sure og brænde flest affaldsspande.
Der er jo også en kæmpe fløj inden for miljøet, der aldrig deltager i gadekampe. Men man hører dem til gengæld kun meget sjældent tage afstand fra brændte biler, smadrede butikker, molotovcocktails og flyvende brosten. Så længe man kan legitimere den slags praksis, så må man også forvente, at folk tager pis på det. Det er jo en alvorlig sag. Og alvorlige sager fortjener satire.
At alle så ikke griner af det, er en anden sag. Jeg kommer og deltager i miljøet med glæde. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er socialdemokrat og ingen tiltro har til såkaldt ‘udenomsparlamentarisk’ politik. Men jeg kan godt lide høj musik og gode fester. Jeg har bare aldrig forstået, hvorfor det skulle være så helvedes politisk det hele.
May 12th, 2009 at 12:14 pm
Forstil jer en gadefest, hvor to piger på 13 og 14 bliver tævet og gruppevoldtaget af nogle af festdeltagerne. Alle ser det men ingen griber ind. Hvordan ville man se på de øvrige festdeltagere? Er de uden ansvar? Selvfølgelig ikke.
Jeg er ny på bloggen her, som jeg synes virker ret underholdende og ganske velskrevet. Jeg følger med fremover
May 12th, 2009 at 12:19 pm
Hej Søren og Troels
Jeg er aktivist og jeg synes at jeres blogindlæg momentvist hyllende morsomt. Jeg deler flere af de oplevelser som i skitsere, og griner min røv i laser. Jeg er også pissetræt af flueknippere og delegitimering af fornuft og logik. Personligt synes jeg at “revolutionen er som en forelskelse” er pisse reaktionært og får lyst til at pege fingre af digteren, det har jeg og mange andre dog undladt at gøre.
Tilgengæld synes jeg at jeres indlæg besider nogle grundlæggende misforståelser.
1) Sidst jeg oplevede, at nogen konkurerede om at være mest anarkist/rebelsk/aktivist, eller frygtede at blive ekskluderet fra aktivistiske kredse på baggrund af en usynlig målestok, var jeg 17 år og gik på det fri gymnasium. Jeg tror at denne tendens i højere grad hører til det at være teenager en aktivist. Dette udgangspunkt leder jer flere gange ud, i noget som må siges at være uheldige generaliseringer.
2) Hvis jeg gennemgår de aktivistiske kredse jeg kender til, vil jeg ikke støde på et eneste individ som lever op til alle punkterne i skitserer. Dertil er modsætningerne for store. Jeg kender folk som går i meget dyrt og pænt tøj og som ikke går af vejen for hverken kød eller mc. donalds. Jeg kender folk som ikke har vasket deres dreadlocks i flere år.
Min pointe er, at det som kendetegner det såkaldt aktivistiske miljø er, den enorme alsidighed af eksistenser. Her er både politisk tænkende individer og rigtig mange fornuftige velovervejende overskudsmennesker, men der er også skizofrene psykopater, tophellige hippier, hooligans, bagvaskende folkebevægelser, festaber, selvpromoverende partypromoterer, småkapitalister, gangsta wannabes, rich kids og jeg ku blive ved.
De folk som stod bag Hyskenstræde arrangementet tror jeg i høj grad ser sig selv som en social bevægelse. Et oprør imod en fremmedgørelse som de oplever indre by være et symbol på. At tingene gik som de gik er jeg 100% sikker på vil fører til en høj grad af selvransagelse og intern debat. MEN det vil fortsat være fuldstændig umuligt, at komme til enighed.
May 12th, 2009 at 12:36 pm
Hej ATT, tak for kommentar! Jeg er virkelig glad for, at du som aktivist godt kan se det sjove i det!
Jeg har oplevet punkt 1 meget tæt på livet, selvom jeg ikke selv er aktivist. Som flittig gænger til diverse dancehall shows var der i en årgang en gruppe kaldet Autonome mod Racisme og Heterosexisme (så vidt jeg husker), deres mission var helt grundlæggende at miskreditere alle venstreorienterede, der kunne finde på at gå til en reggae-koncert. Mange af mine venner og bekendte blandt aktivistmiljøer var meget bedrøvede over at skulle kæmpe mod en ny gruppe på venstrefløjen, hvis eneste eksistensberettigelse var at bekæmpe resten af venstrefløjen.
Jeg kan ikke sige andet, end at du har været meget heldig, hvis du ikke har oplevet det siden dine teenage år. Det er en udbredt tendens i de miljøer. Min far har også været udsat for noget lignende, dog i en endnu mere ekstrem og modbydelig grad, som jeg ikke gider uddybe nu.
Men klart, vores indlæg er ikke andet end uheldige generaliseringer. Det prøver heller ikke at være andet.
ang dit punkt 2, så synes jeg, at det er kendetegnende for de venstreorienterede aktivistmiljøer, at de nægter at lade sig kategoriserer som en gruppe. Det er derfor, de altid bliver sure, når medierne kalder dem ‘autonome’. Men hvad fanden skal medierne ellers kalde dem, når de nægter at identificere sig som en gruppe?
Det sjove er så, at på trods af den brede forestilling i miljøet om, at alle på den yderste venstrefløj udgør en mangfoldighed af forskellige mennesker, der spreder sig over alle mulige slags forskellige typer, så er de i virkeligheden ret lette at karakterisere og putte i kategorier. Det er akkurat lige så let/svært at beskrive den gængse aktivist, som det er at beskrive den gængse radikale venstre vælger, SF’er, DF’er etc. etc. Det er derfor, at jeg altid bliver irriteret, når man kalder dem for ‘alternative’. Det er altså ikke særligt alternativ at være venstreradikal aktivist. De kommer på samlebånd, hele livsstilen er pakket og klar, alt ligger færdigmixet og mastereret, der er intet nyt, man behøver opfinde for at være en succesfuld, rendyrket aktivist.
Nej, der er naturligvis ingen, der lever op til alle ovenstående karaktertræk, men jeg er 100 % sikker på, at du ikke kan finde en eneste aktivist, der ikke deler mindst ét af trækkene! De fleste vil nok dele et par stykker af dem.
May 12th, 2009 at 2:48 pm
Helt ufatteligt dum aktivist udbreder sit evangelie i Politiken:
http://politiken.dk/indland/article709046.ece
Jeg ryster især på hovedet over den her:
“Jeg nød at se på det … det var forløsende at se destruktionen af alle de fine store butikker, som tjener frygteligt mange penge. De er jo et billede på kapitalismen«, siger Valdemar til B.T.
Han siger, at urolighederne var en måde at kæmpe for retfærdighed på - og så var det også en protest mod »aflytning af autonome, der sidestilles med terrorister« og et »opgør mod den ensretning, der foregår i samfundet, hvor alle skal normaliseres«. Og, selvfølgelig, siger han »et opgør med hele det show, der kører med forbrugsfesten«
fjols…
May 12th, 2009 at 5:53 pm
De autonome er de ultimative curling-børn.
Upper-middle class poder der leger revolutionære og hærger fordi de keder sig og har lyst. Helt uden omtanke til andre mennesker ødelægger de små egoister hvad end der nu er i nærheden.
May 12th, 2009 at 9:25 pm
For første gang nogensinde har jeg medlidenhed med de unge “aktivister”/venstreradikale.
Som Mads Kastrup så glimrende skriver på berlingske’s blog, så har de ingen undskyldninger denne gang - der kan ikke ringes til mor som er formand for forældre mod politibrutalitet, eller andre latterlige påfund.
I stedet står de fuldstændigt nøgne - bedst eksemplificeret ved Waldemar som står frem i BT/Urban (det hele kan læses på urbans hjemmeside) og Informations glimrende artikel.
Alle andre gang har jeg blot fundet dem usympatiske, men denne gang er det bare patetisk.
May 12th, 2009 at 9:49 pm
hehe skal lige siges at det er en ret griner blog, men ku fra start af godt se det ironiske i den da jeg ved at det ikke er sandt, men dog waldemar har gjort den menneskelige fejl at han har dummet sig og ville have sine 15 minutters berømmelse. ikke særlig klogt. nu får han nok en kæmpe bøde, men ja der var jo nok ikke nogen stor fantastisk grund til hærværket, men igen. dem der gjorde det er jo kun mennesker.
May 13th, 2009 at 7:58 am
hvilke fejl er ikke menneskelige?
May 13th, 2009 at 9:32 am
vdr. Sørens svar til ATT: Jeg har personligt aldrig oplevet den der konkurrence om at være mest rigtig aktivist. Selvfølgelig er der ting der giver point i det miljø lissom i alle andre miljøer. Og selvfølgelig får man et klap på skulderen, hvis man skriver sig på en masse sure aktivist tjanser så miljøets huse kan holde åbent. Men jeg synes sgu også altid der har været masser af forståelse for at folk har deres individuelle grænser og behov, hvor nogle laver frivilligt arbejde, nogle skriver et læserbrev og nogle deltager i optøjer, uden at det ene er finere end det andet. Men det er jo også et meget heterogent miljø, så det er muligt at du er kommet i andre kroge af det end mig. Men jeg synes nu mest det lyder som om, at det der overgik din far og den der debattråd om homofobisk reggae har givet dig et behov for at disse “de autonome”, og så betyder det ikke så meget om det bygger på fri fantasi.
May 13th, 2009 at 10:42 am
Hmm. Okay, du har helt sikkert oplevet det noget anderledes end mig. Min lillesøsters karriere som aktivist endte f.eks. brat, da der simpelthen var for mange udrensningsprocesser igang blandt SUF og Socialistisk Standpunkt. Og det uendelige antal af små grupperinger i det venstreradikale miljø taler efter min mening sit eget sprog. De er ikke opstået for sjov, men fordi der har været uenigheder og kontroverser i en sådan grad, at folk har måttet brydes.
Jeg ved ikke, hvorfor du tror, at jeg ‘disser’ alle ‘autonome’. Jeg har lavet et satirisk indlæg spækket med humor over kulturen i det venstreradikale aktivist miljø. Det er ikke et dis, men satire. At du ikke kan se det sjove, og at du tror, at det er et personligt dis mod ‘de autonome’, ja, det er jeg ked af. Ironien byrde være tydelig at få øje.
Imodsætning til dig, så anser jeg slet ikke miljøet som særligt heterogent. Det er tværtimod meget homogent. Men da man ofte nægter at sættes i bås og vedkende sig at tilhøre en specifik samfundsklasse, så holdes myten om den uendelige mangfoldighed på venstrefløjen i live. Mennesker er naturligvis forskellige, men vedtagne normer og værdier varierere sjældent særligt meget inden for et specifikt miljø. Aktivist miljøet er ingen undtagelse.
Indlægget er naturligvis en grovkornet karikatur. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan tage satire, karikaturer og parodier og anse dem som et ‘dis’ eller en ‘hån’. Det er jo ren muhammedkrise.
May 13th, 2009 at 11:59 am
Den gode Helle Ib på B.T. siger det også glimrende:
http://debat.bt.dk/index.php?id=1&view=single_thread&cat_uid=9&conf_uid=46&thread_uid=19337#619192
“Den egoistiske hærgen, som finansfyrster og spekulanter har demonstreret, bliver ikke mindre grim, når den afspejles som et tag-selv-bord i autonomes hænder og deres kvælertag på helt almindelige skatteborgere, som generøst, år efter år, lægger huse, ruder, biler, væresteder og tilpissede opgange til rebellerne – i ydmygt håb om ikke at blive beskyldt for at ville ensrette og dræbe alternative tankegange og livsformer.
Om kapitalisternes »hærgen« er der det positive at sige, at de fra tid til anden har bidraget til samfundskassen og dermed betalt til det uddannelsessystem, der kan skabe så forskellige mennesker som Morten Messerschmidt og Valdemar Markussen. Hurra for det.
Københavnerne er ikke intolerante, og de fleste er ligeglade med, om naboen spiller blokfløjte i dydige pressefolder eller er piercet punker med en drøm om noget, der ligger et godt stykke til venstre for Enhedslisten.
Men de, der skal feje op efter weekendens begivenheder, vil nok gerne slippe for Ungdomshusets advokat Knud Foldschacks jammer om, hvor »frygteligt det er, at vi nu igen problematiserer de unge«. Det manglede da bare.
Hverken rockere, islamister, hooligans, autonome eller andre med selvbestaltede regler skal mødes med tolerance, når de sender regningen for markeringen af deres verdenssyn videre til andre.”
May 13th, 2009 at 12:34 pm
De evige venstreradikale fissionsprocesser, tror jeg, er i høj grad et spørgsmål om i forvejen skrøbelige identitetsdannende processer. der havner i en selvforstærkende sekterisk mentalitet, som på den ene side resulterer i et radikaliseringskapløb, hvilket på den anden side nødvendigvis medfører udstødelser af mindre autentiske repræsentanter for sekten.
Oftest handler det alene om at bedømme og mistænkeliggøre andres sindelag, jævnfør den i aktivistmiljøets udbredte boykot af homofobiske dancehall-kunstnere, som ikke havde planlagt at prædike homofobi eller synge homofobiske sange. Kunstnerne skulle ikke bedømmes på deres handlinger, men på deres sindelag, på de tanker de havde inde i hovedet. Den slags forsøg på tankekontrol er i sin yderste konsekvens totalitaristisk: man nægter folk retten til at optræde offentligt, fordi de ikke deler ens verdenssyn. Det er ikke ligefrem mangfoldighed og anti-normalisering. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at der bliver sagt fra og lavet lidt satire med det miljø fra tid til anden. Humor mod totalitarisme har altid været en god ting.
May 13th, 2009 at 3:48 pm
@ Heeger.
Jeg synes, at Helle Ibs kommentar til Kund Foldschack er lidt malplaceret. Han taler på vegne af Ungdomshuset og deres interesser. Det er jo fuldstændig bizart, at man vil fjerne tilskuddet til dem, fordi man per automatik tror, at det er dem, der har vandaliseret Hyskenstræde.
Jeg erkender selvfølgelig, at det for folk (uden den store indsigt i det venstreorienterede miljø i København) muligvis kan være svært at skelne mellem de forskellige grupper, men Knud Foldschack har ret i, at det ikke nytter noget at begynde sætte spørgsmålstegn ved Ungdomshuset eksistens pga. dette.
At han så - ligesom så mange andre - prøver at bagatellisere hærværket, ja, det fatter jeg ikke.
Anyway, tilbage til det lidt mere morsomme…
Min favorit kommentar er uden tvivl Villy Søvndals:
“De autonome bøller, som brænder folks biler af, knuser ruder og skaber utryghed blandt beboerne er kriminelle. Simpelthen. At de forsøger at pakke deres hærværk ind i nogle studentikose fraser, er ikke en formildende omstændighed. Hvis de mennesker bilder sig ind, at de udretter noget politisk eller har noget som helst med venstrefløjen at gøre, så er de helt hjernedøde”
May 14th, 2009 at 9:50 am
Det er vildt ærgerligt, hvis episoden skal have konsekvenser for Ungeren.
Jeg foreslår, at man i stedet sender hele regningen til Valdemar.
May 15th, 2009 at 7:42 pm
Smukt, smukt blog indlæg - og ikke mindst efterfølgende diskussion! Meget interessant for et højreorienteret (ja, jeg stemmer til højre for midten) røvhul som mig, at få et ‘indblik’ i en aktivists verden
May 21st, 2009 at 11:14 am
Waldemar var også på besøg hos Clement på DR2 sidste fredag.
Så kan det vist ikke blive mere pinligt !!!
Hvorfor finder de dog ikke en anden lidt kløgtigere og lidt pænere (måske en pige) til at repræsentere sig og forklare deres bizare synspunkter. Og hvis han blot har påtaget sig rollen som “talsmand” af sig selv, hvorfor er der så ikke straks nogen af de lidt kvikkere der træder frem for at udføre lidt damage-control.
Selv i dette miljø har de vel en eller anden form for ærekærhed. Nu er de jo bare til grin alle steder.
May 24th, 2009 at 4:03 pm
Hejsa
Glimrende og underholdende blog i har skabt her. Ingen politisk korrekthed og ingen der er fredet for at få en gang verbale tæv.
Jeg ville elske at se jer tage Carsten Jensen under behandling - for han er dog noget af det mest opblæste og ligegyldige der af ukendte årsager finder vej til samfundsdebatten.
Lav f.eks. en analyse af hans seneste kulturkritik, dybsindig som den er;
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/05/24/161912.htm
Kan manden mon se bjælken i eget øje når han står foran spejlet ?
May 24th, 2009 at 5:02 pm
Carsten Jensen er et intellektuelt trafikuheld. Der er nok at tage fat på i hans uhyggelige, ubehagelige og uigennemtænkte kultursyn. Spørgsmålet er bare, om man ikke giver ham unødig anerkendelse ved overhovedet at bruge tid på ham.
May 24th, 2009 at 8:23 pm
Tjoo, det har du vel ret i - jeg er ihvertfald enig.
Problemet er jo blot at så mange andre (læs: journalister) åbenbart mener noget andet. Han bruges som krigskorrespondent fra afghanistan, i aften skal han i deadline 2.sektion - altså i DR Tv’s kulturdebat-flagskib og han er ovenikøbet inviteret som eneste gæst, altså ca. 30 min fri taletid - uden at det står helt klart hvori hans kvalifikationer eller indsigt består, udover gajolæske filosofi om at “se fremad”.
For nogle måneder siden blev han i et stort interview i Berlingske beskrevet som intet mindre end civilisationskritiker, hvorefter hans udgydelse stod uimodsagt over 2 sider.
Der kunne nok være brug for at pille ham ned.
May 24th, 2009 at 11:27 pm
Ja, du har ret. Han har bare været i debatten så længe og ser ud til at flyde som en oppustet ballon. Men du har da ret.
June 12th, 2009 at 9:23 pm
Jeg vil lige for en god ordens skyld påpege at Shitcomet slet ikke kan sammenlignes perifært med bands som Røvsvett og Endetarm. Men i skal dog alligevel have tak for den gratis reklame.
/Lortekometen
June 13th, 2009 at 2:11 pm
Selv tak.
Og fedt navn iøvrigt!
October 23rd, 2009 at 10:36 pm
Det var da et gennemført ubehageligt indlæg. Hvorfra kommer al denne galde?
Hvis i absolut vil indvi verden i aktiisters levevis og adfærd så tag dog og lav lidt research og find ud af hvad det egentlig er i snakker om!
Der er jo mega forskel på McDonalds og Matas, det kan enhver sgu da se. Og årsagen til at man er imod McD er sgu da ikke at de er amerikanske?!! Det samme gælder dem som lever vegetarisk eller vegansk; de gør det sgu da ikke fordi det er fokert at tjene penge, men fordi det er en svinsk mde at tjene penge på som praktiseres i dyrebruget, i mange tilfælde synonym med dyremishandling.